Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке

Г…SE

(grædende)

Jeg var tilfreds,

jeg selv blev kГёrt ud i den svarte kiste!

Г…, hvad et menneske mГҐ tГҐle og friste!

Gud hjælpe mig nådig! Hele huset tømt!!

Hvad Hægstadbonden levned, har lensmanden taget,

Ikke klæderne på kroppen engang blev vraget.

Tvi! FГҐ de skam, som sГҐ hГҐrdt har dГёmt!

(Sætter sig på sengekanten.)

BГҐde gГҐrd og grund er ude af Г¦tten;

strid var den gamle; men stridere var retten; —

der var ikke hjælp og der var ikke nåde;

Peer var borte; ingen kunde mig rГҐde.

KONEN

Her i stuen fГҐr I dog sidde til jer dГёd.

Г…SE

Ja; katten og jeg, vi fГҐr nГҐdsensbrГёd!

KONEN

Gud bedre jer, moer; han, Peer, blev jer dyr.

Г…SE

Peer? Jeg mener, du er Гёrsk og yr!

Ingrid kom jo velberget hjem tilslut.

Det var ligest, de havde holdt sig til fanden; —

han er brotsmanden, han, og ingen anden;

den styggen fristed min stakkars gut!

KONEN

Var det ikke bedst, der gik bud efter presten?

Der står værre til, end I kanske tror.

Г…SE

Efter presten? Å jo, jeg mener det næsten

(farer op).

Men nej-Gud om jeg kan! Jeg er guttens moer;

jeg får hjælpe; det er ikke mer end jeg pligter;

lage det som bedst, nГҐr de andre svigter.

Denne kuften har de skænkt ham. Den får jeg lappe.

Gud give, jeg ogsГҐ turde skindfellen nappe!!

Hvor er hoserne?

KONEN

Der, blant det andre skrammel

Г…SE

(roder om)

Hvad finder jeg her? Г… nej, en gammel

stГёbe-ske, Kari! Med den har han leget

knappestøber, smeltet og formet og præget.

Engang her var gilde, kom ungen ind

og bad sin faer at fГҐ en klump tin.

«Ikke tin,» sae Jon, «men Kong Kristian’s mynt;

sølv; det skal mærkes, du er søn til John Gynt

Gud forlade ham, Jon; men han var nu fuld,

og da Г¦ndsed han hverken til eller guld.

Her er hoserne. Г…, der er hul i hul;

de mГҐ stoppes, Kari!

KONEN

Jeg mener, det trængs

Г…SE

NГҐr det er gjort, fГҐr jeg komme tilsengs;

jeg kender mig så skral og så ussel og klemt —

(glad).

To uldskjorter, Kari; – dem har de glemt!

KONEN

Ja, rigtig har de det.

Г…SE

Det træffer sig nemt.

Den ene kan du tilside lægge.

Eller hør; jeg mener, vi taer dem begge; —

den, han har pГҐ, er sГҐ slidt og tyndt.