Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке

PEER GYNT

(standser)

Kanske du er ræd, jeg skal ta’e dig i fang?

SOLVEJG

Skam dig!

PEER GYNT

Ved du, hvor jeg var i nat?

Dovregubbens datter er efter mig, som klæggen.

SOLVEJG

Da var det vel, der blev ringet med klokker.

PEER GYNT

Peer Gynt er ikke den gut, de lokker. —

Hvad siger du?

HELGA

(grædende)

Г…, hun taer benene fat!

(LГёber efter.)

Vent!

PEER GYNT

(griber hende i armen)

Se her, hvad jeg har i lommen!

En sølvknap, unge! Den skal du få, —

bare snak godt for mig!

HELGA

Slip; lad mig gГҐ!

PEER GYNT

Der har du den.

HELGA

Slip; der stГҐr nistebommen!

PEER GYNT

Gud nåde dig, hvis du ej – !

HELGA

Uf, du skræmmer mig!

PEER GYNT

(spag; slipper hende)

Nej, jeg mente: bed, at hun ikke glemmer mig!

(Helga lГёber.)

TREDJE HANDLING

(Dybt inde i barskogen. GrГҐt hГёstvejr.

Snefald. Peer Gynt står i skjorteærmene og fælder gavntømmer.)

PEER GYNT

(hugger pГҐ en stor furu med krigede grene)

Г…-ja, du er sejg, du gamle kall;

men det bГҐder knapt, for du stГҐr for fald.

(Hugger igjen.)

Jeg ser nok, du har en ståltrådsærk;

men jeg flænger den, jeg, var den aldri så stærk. —

Ja, ja; du ryster din krogede arm;

det er rimeligt nok, du er arg og harm;

men lige fuldt så skal du i knæ – !

(Bryder med engang tvert af.

)

Løgn! Det er bare et gammelt træ.

Løgn! Det er ingen stålklædt knark;

det er bare en furu med sprukken bark. —

Det er tungvindt arbejd at hugge tГёmmer;

men fandenskab når en både hugger og drømmer. —

Det skal væk, dette her, – at stå i tågen

og væve sig bort lyslevende vågen. —

Du er fredlГёs, gut! Du er jaget pГҐ skogen.

(Hugger en stund ilsomt.)

Ja, fredlГёs, ja. Du har ikke moer

til at bære frem maden og duge dit bord.

Vil du æde, gut, får du hjælpe dig selv,

hente det rГҐt fra skog og elv,

spike dig tyri og nære dig ild,

stulle og stelle og lage det til.

Vil du klæde dig varmt, får du vejde rén

vil du mure dig hus, mГҐ du brydte sten;

vil du tømre det op, får du fælde stokken

og bære den frem på din ryg til tråkken. —

(Г?ksen synker; han ser frem for sig.)

Gildt skal det bygges.