Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке

)

Ja, – er du der, du gamle bus!

Han er skikkelig, han! Han kan tages med det gode!

Han vil ikke kaste; – nej, var det ligt —

Det er mig! Pip-pip! Vi er gode venner!

Aj-aj! Kan du hГёre, jeg sproget kender??

Bus og jeg, vi er skyldfolk og sligt; —

Bus skal få sukker imorgen – ! Det bæst!

Hele ladningen over mig! Uf, det er væmmeligt! —

Eller kanske det var fГёde? Det smagte ubestemmeligt;

dog, hvad smagen angГҐr, gГёr vanen mest.

Hvad er det for en tænker, som engang har sagt:

man får spytte og håbe på vanens magt? —

Der er yngelen ogsГҐ!

(Fægter og slår.

Det er dog for galt,

at mennesket, denne skabningens herre,

skal se sig nødt til – ! Gevalt! Gevalt!

Den gamle er fæl, men de unge er værre!

__________________________

(Tidlig morgen. Stenet egn med udsigt ind over ørken. På den ene side en fjeldkløft og en hule. En tyv og en hæler i kløften med kejserens hest og klædning.

TYVEN

Lanserens tunger,

slikkende, spillende, —

se, se!

HÆLEREN

Jeg fГёler alt knappen

i sandet trillende!

Ve, ve

TYVEN

(folder armene over bryst)

Min fader var tyv;

hans søn må stjæle.

HÆLEREN

Min fader var hæler;

hans søn må hæle.

TYVEN

Din lod skal du bære;

dig selv skal du være.

HÆLEREN

(lytter)

Fodtrin i krattet!

PГҐ flugt! Men hvor?

TYVEN

Hulen er dyb

og profeten stor!

(De flygter og lader kosterne i stikken.

PEER GYNT

(kommer, skærende på en rørfløjte)

Hvilken livsalig morgenstund! —

Skarnbassen triller din kugle i gruset;

sneglen kryber af sneglhuset.

Morgenen; ja, den har guld i mund. —

Det er dog igrunden en mærkelig magt,

naturen har sГҐdan i dagslyset lagt.

Man fГёler sig sГҐ tryg, fГёler modet vokse,

turde gerne, om så var, binde an med en okse. —

Hvilken stilhed omkring! Ja, de landlige glæder, —

ubegribeligt nok, at eg vraged dem fГёr;

at man lukker sig inde i de store stæder,

blot for at rendes af pakket på dør, —

Nej; de, hvor firben vimser omkring,

snapper og tænker på ingenting.

Hvilken uskyld selv over dyrenes liv.