Пер Гюнт. Кукольный дом. Дикая утка / Peer gynt. Et dukkehjem. Vildanden. Книга для чтения на норвежском языке

Skabt for sang er natten sval;

sangen er vor fælles sfære;

det, at synge, er at være

os, Peer Gynt og nattergal.

Og just det, at pigen sover,

er min elskovslykkes tip; —

det, at spidse læben over

bægret uden mindste nip – ;

men der er hun jo, minsæl!

Bedst, hun kom, alligevel.

ANITRA

(fra teltet)

Herre, kalder du i natten?

PEER GYNT

Ja sГҐmen; profeten kalder.

Jeg blev vækket før af katten

ved et volsomt jagtrabalder —

ANITRA

Ak, det var ej jagtlarm, herre;

det var noget meget værre.

PEER GYNT

Hvilket da?

ANITRA

O, skГҐn mig!

PEER GYNT

Tal!

ANITRA

O, jeg rødmer —

PEER GYNT

(nærmere)

Var det kanske

hvad der fyldte mig sГҐ ganske,

da jeg gav dir min opal?

ANITRA

(forskrækket)

Ligne dig, o, verdens skat,

med en Г¦kkel kat!

PEER GYNT

Barn, fra elskovs standpunkt set,

kan en hankat og profet

komme hartad ud pГҐ et.

ANITRA

Herre, spГёgens honning strГёmmer

fra din læbe.

PEER GYNT

Lille ven;

du, som andre piger, drГёmmer

skorpen kun af store mænd.

Jeg er spГёgefuld igrunden,

og på tomandshånd især.

Af min stilling er jeg bunden

til en maskes alvorsskær;

dagens pligter gГёr mig tvungen;

alt det regnskab og besvær,

som jeg har med en og hver,

gør mid tidt profetisk tvær;

men det ligger kun på tungen. —

Væk med vås! I tetatet’en

er jeg Peer, – ja, den, jeg er.

Hej, nu jager vi profeten;

og mig selv, mig har du her!

(Sætter sig under et træ og drager hende til sig.)

Kom, Anitra, vi vil hvile

under palmens grГёnne vifte!

Jeg skal hviske, du skal smile;

siden vil vi roller skifte;

da skal dine læber friske,

mens jeg smiler, elskov hviske!

ANITRA

(lægger sig for hans fødder)

Hvert dit ord er sГёdt som sange,

skГёnt jeg lidt kun deref fatter.

Herre, svar mig, kan din datter,

ved at lytte, sjælen fange?

PEER GYNT

Sjælen, åndens lys og viden

skal du nok bekomme siden.

NГҐr i Гёst pГҐ rosenstrimer

prentes gyldent; her er dagen, —

da, min tГёs, da gier jeg timer;

du skal nok bli velopdragen.

Men i nattens lune stille

var det dumt, ifald jeg vilde

med en luvslidt visdoms rester

træde op som skolemester. —

Sjælen er jo ikke heller,

ret betragtet, hovedsagen.